På facebook forleden dag så jeg en statuslinje der blandt andet indeholdt denne blogs titel, og, desværre, kan jeg nemt forholde mig til dette udsagn.
Som kvinde sidst i 30-erne og med tre små børn, hvoraf den ene stadig, efter halvandet år, ikke synes det er fedt at sove igennem om natten uden to-tre beroligende seancer, er træthed en indgroet del af kroppen. Efter ungerne er lagt i seng om aftenen, tvinger jeg mig selv til at være oppe til klokken ti (men så SKAL jeg i hvert fald i seng!), bare for at mærke at jeg også har en krop der kun er min egen. Det er sjældent disse par timer er særlig konstruktive, trætheden føles simpelthen lammende og min krop er klistret til sofaen.
Er det så her at det er meningen at vi skal have sex?! Mener du virkelig at jeg skal svinge mig op til sådan en kraftpræstation når alle mine lemmer (!) er blytunge? Ungerne har hele dagen hængt på min krop, som er blevet mere eller mindre pænt behandlet og min mave er tung efter at have kørt en træthedschokoladeplade ind på tre minutter - det føles mere som om jeg er allergisk for berøring lige nu.
MEN - trods kroppens modstand, findes der alligevel et lille sted i mig der gerne vil have intimiteten og elskoven som en aktiv del af mit liv. Så derfor - jeg bliver nødt til at kaste mig ud i det. Bliver nødt til at åbne op når der kommer et tilbud fra min mand og bliver nødt til at handle på det, når jeg mærker en lille gnist i mig selv. Ikke altid, nogle gange er trætheden bare for stor, men ofte. Det er livsnødvendigt for mig og det er livsnødvendigt for parforholdet. Og - som bonus har jeg opdaget nogle nye glæder ved at trætheden er en del af sex'en - en følsomhed, en ro og en dybde har haft lov til at gro, lige så stille.
Ergo: sleep can never be the new sex. Not ever!
for minder om søndage i sengen:
marvin gaye - sexual healing
elisa
Ingen kommentarer:
Send en kommentar