sleep is the new sex

På facebook forleden dag så jeg en statuslinje der blandt andet indeholdt denne blogs titel, og, desværre, kan jeg nemt forholde mig til dette udsagn.

Som kvinde sidst i 30-erne og med tre små børn, hvoraf den ene stadig, efter halvandet år, ikke synes det er fedt at sove igennem om natten uden to-tre beroligende seancer, er træthed en indgroet del af kroppen. Efter ungerne er lagt i seng om aftenen, tvinger jeg mig selv til at være oppe til klokken ti (men så SKAL jeg i hvert fald i seng!), bare for at mærke at jeg også har en krop der kun er min egen. Det er sjældent disse par timer er særlig konstruktive, trætheden føles simpelthen lammende og min krop er klistret til sofaen.

Er det så her at det er meningen at vi skal have sex?! Mener du virkelig at jeg skal svinge mig op til sådan en kraftpræstation når alle mine lemmer (!) er blytunge? Ungerne har hele dagen hængt på min krop, som er blevet mere eller mindre pænt behandlet og min mave er tung efter at have kørt en træthedschokoladeplade ind på tre minutter - det føles mere som om jeg er allergisk for berøring lige nu.

MEN - trods kroppens modstand, findes der alligevel et lille sted i mig der gerne vil have intimiteten og elskoven som en aktiv del af mit liv. Så derfor  - jeg bliver nødt til at kaste mig ud i det. Bliver nødt til at åbne op når der kommer et tilbud fra min mand og bliver nødt til at handle på det, når jeg mærker en lille gnist i mig selv. Ikke altid, nogle gange er trætheden bare for stor, men ofte. Det er livsnødvendigt for mig og det er livsnødvendigt for parforholdet. Og - som bonus har jeg opdaget nogle nye glæder ved at trætheden er en del af sex'en - en følsomhed, en ro og en dybde har haft lov til at gro, lige så stille.

Ergo: sleep can never be the new sex. Not ever!

for minder om søndage i sengen:
marvin gaye - sexual healing

elisa

at lave en blog

Det er faktisk svært at lave en god blogside, har jeg lige opdaget. Jeg har læst flere blogs med fancy og kreativt layout, hvor jeg har fået mange ideer til hvordan mit site skal se ud. Og selvom blogger.com gør det nemt at aktivere en blog, kræver det alligevel noget arbejde at få den til at se ud som jeg vil have den.

Hvilket design skal bloggen have? Jeg bruger et af blogger.com's egne skabeloner som udgangspunkt. Måske lidt kedeligt i længden, men som nybegynder passer det mig meget fint at jeg ikke skal sætte mig ind i alt det tekniske bag en hjemmeside. Og selvom blogger.com ikke har alverdens forskellige skabeloner, så har jeg brugt en del tid på at finde den rigtige skabelon, den rigtige farve, det rigtige layout og det rigtige baggrundsbillede. På en måde personligt, men siden udgangspunktet er en skabelon og andres billeder, kan personligheden kun komme bedre frem efterhånden som jeg selv tager nogle billeder og måske også finder et andet design som passer mig bedre.

Men indtil videre er jeg stort set tilfreds med resultatet, og det er heldigvis meget enkelt at ændre på designet. Dog er der én ting der generer mig - jeg kan ikke få den boks hvor der står "startside" til at forsvinde. Jeg kan ikke lide at den er der, og når jeg klikker på ordet, kommer jeg bare tilbage til den samme side. Irriterende.

Navngivning af bloggen. Bloggen skal jo helst hedde noget som man godt kan lide og som har holdbarhedskraft, netop fordi navnet er inkluderet i bloggens webadresse. Lifebeam - det er et ord jeg synes lyder godt og jeg synes også det ser flot ud på skrift. Jeg ved godt at man ikke sætter ordene sammen på engelsk, men dette er jo min side og jeg kan gøre som jeg vil. Jeg får associationer til lysstråle, en stråle af lys det går igennem livet. Desuden kommer jeg til at tænke på en bønnestage, selvom associationen ikke direkte kan relateres til ordet. Eller livets lys, mit liv som et lys, eller ... eller...mest af alt kan jeg bare godt lide ordet.

Og hvad skal der så stå? Ja, det må vise sig. Og skal der skrives på norsk, dansk eller engelsk? Tja, alt afhængig af tema og lyst, tænker jeg.

aftenens sang: Santana: Put your lights on

elisa

en blog

har længe gået og spekuleret på at skrive en blog. har haft lyst, men hvad skulle jeg egentlig skrive om?

jeg læser daglig flere blogs og har fundet meget inspiration rundt omkring, og har derfor besluttet mig for at denne blog skal handle om det jeg er optaget af  - det daglige liv som mor til tre, som hustru til en dejlig mand, som voksenstuderende, som snart middelaldrende, som udlænding, som en sårbar sjæl, som en sej kvinde, som nysgerrig, som tænkende - kort sagt hvad der falder mig ind.

i første omgang vil jeg dele en sang som jeg er glad for og finder styrke i:
Bjørn Eidsvåg feat. Elvira Nikolaisen: Floden

Elisa